Burkantat Rechtsanwälte
Andreas Bode Rechtsanwaltskanzlei

Service

Handelsagentret / Forhandlerret

Oversigt

  1. Tysk og Dansk handelsagentlov
  2. Retsvalg
  3. Handelsagentaftalen
  4. Parternes rettigheder og pligter
  5. Provisionsberegning
  6. Konkurrenceklausuler
  7. Opsigelsesregler
  8. Forbud for fravigelser ved aftale
  9. Godtgørelsens systematik efter tysk ret
  10. Agenturaftaler – konkurrenceforbud i f. m. EU-kontrakter
  11. Retslige forhold omkring autoriserede forhandlere (Tyskland)
  12. Forhandlerkompensation

zurück

1. Tysk og Dansk handelsagentlov

Selvom den danske handelsagentlov (HAGL) baserer på et EU-direktiv, som har sine rødder i den tyske Handelsgesetzbuch (HGB) med reglerne om handelsagenterne, er der dog et par væsentlige forskelle.

  1. Tysk handelsagentret omfatter også formidling af tjenesteydelser, f.eks. forsikringer
  2. I Tyskland kan agenturgiveren ikke ensidigt efter agentkontraktens indgåelse indføre en konkurrenceklausul overfor handelsagenten, d.v.s kræve af denne, at han ikke må repræsentere konkurrerende produkter efter at have ophørt med sine aktiviteter for agenturgiveren. En konkurrenceklausul er i øvrigt kun gyldig, hvis handelsagenten får en ertsatning for den periode klausulen omfatter. Et beløb på ca. 50% af provisionstabet anses i reglen for at være rimeligt. Konkurrenceklausulen må højest vare 2 år efter aftalens ophør. Derudover findes regler om, hvad beskrænkningen må gå ud på.
  3. Efter tysk ret anvendes forskrifterne for handelsagenter analogt også på forhandlere under bestemte forudsætninger med konsekvensen, at en forhandler også kann have krav på godtgørelse ved ophør. Selvom forhandlere sælger vare for egen regning i eget navn er de omfattet af forskrifternerne for handelsagenterne, hvis en forhandler:

    a. integreres tæt i virksomhedens afsætningsapparat,
    b. skal meddele navn på sine kunder,
    c. ikke må have konkurrenceprodukter i salgsprogrammet.

Med hensyn til godtgørelsen ved ophør findes i teori ingen forskel mellem de begge landes love.

zurück

2. Retsvalg

Hvis parterne ikke aftaler et bestemt lands ret, vil kontrakten og dens gennemførelse efter internationale regler bedømmes efter dette lands ret, hvor handelsagenten udøver sit erhverv.
Det betyder dog ikke, at handelsagenten også kan lægge sag an i sit land mod en udenlandsk agenturgiver. Agenten skal alligevel søge hos agenturgiverens sæde, f. eks. i Danmark.

Dette kan medføre, at danske dommere skal bedømme en sag efter udenlandsk ret. Derfor anbefales det, at aftale anvendelsen af ét lands ret og værneting i samme land (værnetingsaftale).

zurück

3. Handelsagentaftalen

a. Udformning af kontrakten

Agenturgiveren og handelsagenten har ret til fra den anden part at modtage et underskrevet dokument, der angiver agenturaftalens vilkår, herunder eventuelle senere aftalte vilkår (§ 85 HGB).

Det er dog tilstrækkeligt, hvis der eksisterer en mundtlig aftale, som skulle indeholde et par vigtige, nedenstående punkter.

Så længe der ikke findes en skriftlig dokumentation på aftalen, kan der senere opstå tvistigheder om aftalens indhold.

Ved kontraktforhandlingerne kan i øvrigt tit mærkes, hvordan parterne forestiller sig kooperationen.

Derfor anbefales i alle tilfælde en skriftlig kontrakt.

b. Nødvendigt indhold af en handelsagentkontrakt (anbefaling)

For at minimere stridigheder om godtgørelsen ved ophør anbefales det altid at forsyne agentkontrakterne med en oversigt over agenturgiverens kunder og omsætning med disse i de sidste 12 (- 24) måneder før kontraktens påbegyndelse. I øvrigt er det en væsentlig og nødvendig information for enhver agent, for at kunne agere på markedet og bedømme den påstående kundekreds.

Handelsagentens distrikt eller kundekreds skal fastlægges. Det anbefales, at indtegne distriktet på et kort med postnumre.Provisionssatsen skal fastlægges skriftligt.

Alle andre punkter ville kunne bedømmes efter den tyske Handelsgesetzbuch (§§ 84 ff HGB). Det skal dog henvises til at loven indeholder gunstige regler for handelsagenten. Eftersom agenten udøver sit erhverv i Tyskland, vil bedømmelsen af kontraktforholdet rette sig efter tysk ret.

Opsigelsesregler

Opsigelsesvarsler
Er agenturaftalen ikke indgået for en bestemt periode, kan agenturgiveren og handelsagenten i det første år af aftaleperioden opsige aftalen med et varsel på 1 måned, i det andet år af aftaleperioden med et varsel på 2 måneder, i det tredje år af aftaleperioden med et varsel på 3 måneder og efter fem år med et varsel på 6 måneder.

Det er mindstevarsler.

Der kan ikke ved forudgående aftale fastsættes kortere varsler end dem, der er nævnt før.

Aftaler parterne længere opsigelsesvarsler end de nævnte, må varslet ikke være kortere ved opsigelse fra agenturgivers side end ved opsigelse fra handelsagentens side.Er andet ikke aftalt, sker opsigelse til udgangen af en kalendermåned.

Videreføres en aftale, der er indgået for en bestemt periode, efter denne periodes udløb, finder ovennævnte opsigelsesvarslerne anvendelse. Ved beregningen af de omhandlede opsigelsesvarsler medregnes den tidsbestemte aftaleperiode.

Opsigelse uden varsel
Hver af parterne kan uden at overholde gældende opsigelsesvarsel hæve aftalen, hvis den anden part i væsentlig grad har undladt at opfylde sine forpligtelser efter aftalen eller loven.

Der findes mange afgørelser af tyske domstole med et utal af enkelttilfælde. Målestokken for bedømmelsen, om der kan hæves kontrakten uden varsel er, at det ikke længere kan tilmodes en af parterne, at fastholde ved kontrakten.

zurück

4. Parternes rettigheder og pligter

Parternes rettigheder og pligter er nedlagt i §§ 86, 86 a HGB.

Handelsagenten skal ved udførelsen af sit hverv varetage agenturgiverens interesser og handle loyalt som en redelig købmand.

Handelsagenten skal især

  1. foretage rimelige bestræbelser for at indhente tilbud og, ved bemyndigelse hertil, indgå aftale vedrørende de forretninger, der er omfattet af agenturforholdet,
  2. underrette agenturgiveren om indhentet tilbud eller indgået aftale og om andre forhold, som agenten har kendskab til, og som agenturgiveren bør kende, og
  3. følge rimelige forskrifter fra agenturgiveren.

Det kan ikke fraviges ved aftale.

Agenturgiveren skal handle loyalt og redeligt over for handelsagenten.

Agenturgiveren skal især

  1. stille det nødvendige materiale vedrørende de pågældende varer til rådighed for handelsagenten,
  2. skaffe agenten de oplysninger, der er nødvendige for hvervets gennemførelse, og
  3. inden for en rimelig frist underrette agenten om accept af eller afslag på tilbud, som denne har indsendt, og om manglende gennemførelse af en aftale, som agenten har formidlet.

Hvis agenturgiveren kan forudse, at agenturforretningerne bliver af væsentlig mindre omfang, end handelsagenten normalt kunne have forventet, skal agenturgiveren inden for en rimelig frist underrette agenten herom.

Disse regler kan ikke fraviges ved aftale.

zurück

5. Provisionsberegning

Handelsagenten har ret til provision af en aftale, som indgås, mens agenturforholdet består, hvis:

  1. aftalen er kommet i stand ved agentens medvirken,
  2. aftalen uden agentens medvirken er indgået med en tredjemand, som agenten tidligere har skaffet som kunde for så vidt angår lignende aftaler, eller
  3. agenten har fået overdraget et bestemt geografisk område eller en bestemt kundekreds og aftalen uden agentens medvirken er indgået med en tredjemand, der hører til området eller kundekredsen.

Indgås aftalen under omstændigheder som nævnt før, efter agenturforholdets ophør, har handelsagenten ret til provision, hvis tredjemands tilbud er kommet frem til agenten eller agenturgiveren inden agenturforholdets ophør.

Handelsagenten har endvidere ret til provision, hvis aftalen hovedsagelig er bragt i stand ved dennes virksomhed under agenturforholdets beståen og den er indgået inden for rimelig tid efter forholdets ophør.

Retten til provision forfalder, så snart og i det omfang en af følgende omstændigheder foreligger:

  1. Agenturgiveren har (eller skulle ifølge aftalen med tredjemand have) leveret varen eller betalt købesummen.
  2. Tredjemand har betalt købesummen eller leveret varen eller skulle have sådan opfyldelse ifølge aftalen med agenturgiveren, hvis denne havde opfyldt sin del af aftalen.

En aftale, hvorefter provisionen forfalder på et senere tidspunkt, end hvad der følger af nr. 1 og nr. 2, er ugyldig, undtagen for så vidt, at agenturgiveren har leveret varen eller ydet tjenesten jf. nr. 1 og betaler et rimeligt forskud.

Udbetaling

Provisionen skal betales senest den sidste dag i måneden efter det kvartal, i hvilket retten til provision forfaldt. Normalt betales provisionen dog efter efter hver enkelt måned for de forretninger, der er blevet udført af agenturgiveren i måneden før.

Agenturgiveren skal senest den sidste dag i måneden efter det kvartal, i hvilket retten til provision forfaldt, sende handelsagenten en nota vedrørende den provision, der forfaldt i kvartalet. Denne nota skal indeholde alle væsentlige oplysninger, der har tjent som grundlag for beregning af provisionsbeløbene.

Det kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for handelsagenten.

Handelsagentens krav på provision bortfalder kun, hvis det godtgøres, at aftalen mellem agenturgiveren og tredjemand ikke opfyldes, og dette ikke skyldes omstændigheder, der kan tilregnes agenturgiveren.

Er tredjemands manglende opfyldelse en følge af, at agenturgiveren uden handelsagentens samtykke har givet tredjemand henstand med opfydelse af aftalen eller har indgået overenskomst om ophævelse af denne, påvirker dette ikke agentens krav på provision.

Opfyldes tredjemands forpligtelse efter aftalen kun delvis, har handelsagenten kun krav på provision af den del, der er opfyldt, medmindre andet følger af det der er opført før.

Disse forskrifter kan heller ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for handelsagenten.

Bortfalder provisionskravet, skal handelsagenten tilbagebetale modtagne provisionsbeløb.

zurück

6. Konkurrenceklausuler

En aftale mellem en handelsagent og en agenturgiver, hvorefter agentens udøvelse af erhversvirksomhed efter agenturaftalens ophør begrænses (konkurrenceklausul), er kun bindende for agenten, hvis og i det omfang den

  1. er indgået skriftligt,
  2. vedrører det geografiske område eller den kundekreds og det geografiske område, som agenten har fået overdraget, og,
  3. vedrører de varetyper, som er omfattet af agenturaftalen.

Konkurrenceklausulen kan højst gælde 2 år fra agenturaftalens ophør.

Handelsagenten har krav på en rimelig erstatning for overholdelsen af konkurrenceforbuddet. Den vil tit svare til 50 % af det gennemsnitlige vederlag.

Agenturgiveren kan hæve konkurrenceklausulen med et varsel på 6 måneder siden løssigelsen indtil agenturaftalens ophør. Løssigelsen bevirker, at agenturgiveren alligevel skal betale erstatning, hvis hele eller en del af varslet skulle falde ind i tiden efter kontraktens ophør.

Efter agenturaftalens ophør kan agenturgiveren ikke længere løssige sig fra agentens konkurrenceforbud.

Agenten kan kun selv hæve konkurrenceaftalen, hvis den anden part i væsentlig grad har undladt at opfylde sine forpligtelser efter aftalen eller loven og han af denne grund opsiger kontrakten.

zurück

7. Opsigelsesregler

ist in 3. enthalten.

zurück

8. Forbud for fravigelser ved aftale

Fra følgende forskrifter i de tyske paragraffer om handelsagenten (HGB) kan der ikke fraviges ved aftale (udvalg):

  1. § 87 a stk. 1: Hvis provisionen ikke skal udbetales i løbet af den næste måned efter forretningens udførelse, har agenten krav på et rimeligt provisionsforskud.
  2. § 87 a stk. 3: Provision for forretninger, der er blevet udført af agenturgiveren, med mindre kunden ikke betaler. Det tilmodes agenturgiveren dog ofte af de tyske domstole, at skulle lægge sag an mod kunden for at få penge.
  3. § 87 c stk. 5: Agentens muligheder for at kontrollere provisionsnotaerne, såsom kravet på uddrag af forretningsbøgerne og indsigt i forretningsbøgerne.
  4. § 89 HGB: Opsigelsesvarsler til skade for handelsagenten
  5. § 89 b stk. 4: Begrænsning af godtgørelsen ved ophør før kontraktforholdets ophør.

zurück

9. Godtgørelsens systematik efter tysk ret

Godtgørelsen skyldes for de fordele, som agenturgiveren fortsat har som følge af handelsagentens aquisitionsindsats. Handelsagenten modtager kun provision i kontraktperioden, hvilket normalt ikke afspejler den goodwill, der er skabt til fordel for agenturgiveren.

Agenten har efter kontraktsforholdets ophør ret til en godtgørelse, såfremt og i det omfang:

  1. agenten har skaffet agenturgiveren
    · nye kunder
    · eller i et betydeligt omfang har forøget forretningerne med den påstående kundekreds
    · eller har genopnået forretningerne med kunder, som i et vist tidsrum før agentkontraktens påbegyndelse ikke har lavet forretninger med agenturgiveren
    · forretningsforbindelserne med disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele efter kontraktsforholdets ophør
  2. godtgørelsen skal være rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder
  3. handelsagenten taber provision af forretninger af disse kunder.

Tilfælde, hvor godtgørelsen er udelukket

I forbindelse med et kontraktforholds ophør skal det klarlægges, hvorvidt handelsagenten har ret til godtgørelse som følge af de omstændigheder, der ligger til grund for den.
Der skal ikke udbetales godtgørelse ved kontraktens ophør i efterfølgende tilfælde (§ 89 b Stk. 3):

  1. Aftalen med agenturgiveren er ophævet på grund af agentens væsentlige misligholdelse.
  2. Agenten selv har opsagt aftalen, medmindre dette skyldes agentens sygdom, alder eller lignende eller agenturgiverens forhold.
  3. Agenturaftalen efter aftale med agenturgiveren er overdraget til en anden agent.

Forfaldsdag

Godtgørelsen skal udbetales ved afslutning af en kontrakt, uanset om den var på bestemt eller ubestemt tid eller om der var en prøvetid.

a. Grundforudsætningerne for godtgørelsen
Betingelsen om, at handelsagenten enten har skaffet nye kunder eller har øget forretningerne med den bestående kundekreds skal være opfyldt.

  1. Handelsagenten kan have skaffet nye kunder uden medvirkning af agenturgiveren. En beskeden implicering er dog tilstrækkelig selv hvis agenten kun har bidraget til at skaffe den nye kunde. Handelsagenten skal mindst have spillet en aktiv rolle, hvorfor det ikke altid automatisk vil være tilstrækkeligt, at den nye kunde geografisk er etableret i det område, som er omfattet af handelsagentaftalen.
  2. Omfanget af forretninger med gamle kunder afhænger af, hvorvidt en forøgelse økonomisk svarer til erhvervelsen af en ny kunde (de såkaldte intensiverede kunder). Med hensyn til nye kunder er erhvervelsen af en ny kunde tilstrækkeligt. Nye kunder uden for handelsagentens område medregnes ikke.
  3. I tilfælde af agenturgiverens konkurs eller frivilligt ophør vil det normalt mangle på en fortsat fordel for de nye kunder, idet produktet ikke produceres og sælges længere.
  4. Godtgørelsen skal være rimelig.

b. Betydelige fordele
Endelig skal agenturgiveren efter kontraktforholdets ophør fortsat drage betydelig fordel af nye kunder.

Dette antages ofte at være tilfældet, selv når agenturgiveren sælger sin virksomhed eller kundefortegnelse, hvis det med indskrænkelser kan påvises, at køberen har til hensigt at bruge kundegrundlaget.

Fortsætter handelsagenten med at forsyne de samme kunder med de samme eller lignende varer, f. eks. ved klart substituerbare produkter, men på vegne af en anden agenturgiver, kan handelsagenten under normale omstændigheder ikke gøre et krav på godtgørelse gældende.

Dette forekommer undertiden når agenturgiver påviser, at handelsagenten har medtaget klart konkurrerende og substituerbare produkter, uden at det kan gøres gældende, at der foreligger en egentlig misligholdelse fra agentens side. Udviklingen skal ses fra kontraktophørets tidspunkt.

Et forventet fald i agenturgiverens omsætning kan tages i betragtning.

c. Beregning af godtgørels

  1. Antallet af nye kunder skal klarlægges, og hvor meget forretningen er øget med den bestående kundekreds. Derefter udregnes bruttoprovisionen (uden moms) i forbindelse med de seneste 12 måneder af agenturkontrakten med disse kunder (basisår).
  2. I andet skridt foretages så en prognosevurdering af den sandsynlige fremtidige varighed udtrykt i år af fordelene for agenturgiveren som følge af forretningerne med de nye kunder og forøgelsen af forretningen med gamle kunder, som der nu indgås betydelige flere forretninger med (de såkaldte intensiverede kunder). Sigtet er at forudsige den sandsynlige varighed af forretningerne med de nye og intensiverede kunder og dette indebærer en gennemgang af markeds- og sektorforhold på tidspunktet for kontraktforholdets ophør. Sædvanligvis anvendes en periode på 3 - 5 år.
  3. I tredje skridt fastslås migrationstal (kundevandring). En del kunder mistes med tiden, fordi nogle kunder af naturlige årsager går konkurs eller skifter leverandøren. Migrationstallet beregnes som en procent af den årlige provision på basis af de konkrete forhold, der kendetegner de pågældende handelsagenter.
  4. I fjerde skridt skal beløbene reduceres for at kunne beregne den øjeblikkelige værdi under hensyntagen til, at udbetalingen fremskyndes. Denne beregning baseres p.g.a. faldende renter på en rentesats mellem 3 -10 % (tilbagediskontering).
  5. I femte skridt indgår spørgsmålet om rimelighed. Følgende faktorer kan eksemplarisk tages i betragtning:
      a. Forhold i øvrigt, der kan tilregnes handelsagenten, f. eks. konkurrerende produkter med andre agenturgivere efter kontraktens ophør
      b. Handelsagentens indtægtsniveau, f. eks. udbetaling til handelsagenten af et stort provisionsbeløb i forbindelse med kontrakter med kunder, som ikke var skaffet af handelsagenten, eller som handelsagenten havde meget lidt kontakt med (f.eks. hvis produkterne er listet hos en betydelig kundecentral (METRO)
      c. Særlig bonus for nye kunder; særligt vederlag for deltagelse i messer eller ekstra betalinger for underagenten
      d. Fald i agenturgiverens omsætning før agenturaftalens ophør
      e. Omfang af agenturgiverens fordele
      f. Konkurrenceklausuler
  6. I sidste skridt skal beregningen begrænses på et maximalt godtgørelsesbeløb (loft). Denne begrænsning hører ikke med til den egentlige beregning af godtgørelsen.
      a. Godtgørelsen må ikke overstige et beløb svarende til en årlig godtgørelse, der beregnes på grundlag af agentens gennemsnitlige årlige vederlag de sidste 60 måneder af alle former for betalinger, ikke blot provision, i forbindelse med samtlige kunder, ikke blot nye eller intensiverede kunder. Hvis kontrakten er indgået for mindre end 5 år siden, beregnes på grundlag af det gennemsnitlige vederlag i perioden.
      b. Såfremt det egentlige godtgørelsesbeløb udgør mindre end loftet, vil godtgørelsen kun være den. Såfremt beløbet overstiger loftet bliver godtgørelsen svarende til loftet.

 

Eksempel på prognoseberegningen af godtgørelsenved ophør (I. - IV. skridt):
   
I. Provisionen i basisåret med nye kunder:
II. Migrationstal: 20 %		 EUR 50.000,--
1. år efter kontraktens ophør:
EUR 50.000,-- ./. 20 %
= EUR 40.000,--
2. år efter kontraktens ophør:
EUR 40.000,-- ./. 20 % 		= EUR 32.000,--
3. år efter kontraktens ophør:
EUR 32.000,-- ./. 20 % 		= EUR 25.600,--
4. år efter kontraktens ophør:
EUR 25.600,-- ./. 20 %		 = EUR 20.480,--
5. år efter kontraktens ophør:
EUR 20.480,-- ./. 20 % 		= EUR 16.384,--
EUR 134.464,--
Tilbagediskontering:10 % EUR 13.446,--
Godtgørelsen: EUR 121.018,--

zurück

10. Agenturaftaler - konkurrenceforbud i f. m. EU-kontrakter

I forbindelse med agenturaftaler i ind- og udland må man beskæftige sig med spørgsmålet, om agenten er berettiget til at sælge konkurrerende produkter.

Agentens pligt til at varetage agenturgivers interesser

Iflg. tysk lov og retspraksis medfører det faktum, at agenten har pligt til at varetage sin agenturgivers interesser, i sig selv allerede et konkurrenceforbud - selv om der måske ikke udtrykkeligt står noget om dette i aftalen. Dog er det ikke principielt forbudt for agenten, at han i sin egenskab af selvstændig erhvervsdrivende også har aktiviteter for andre virksomheder, der ikke sælger konkurrerende produkter.

Det Europæiske Agenturdirektiv

Det Europæiske Agenturdirektiv er ganske fleksibelt, forsåvidt angår udstrækningen af konkurrenceforbud. Således er agenter i Danmark, Luxembourg og Holland eksempelvis kun underlagt et konkurrenceforbud i selve aftaleperioden - og også kun, såfremt der er truffet særlig aftale herom - medens der i andre EU-lande, som f.eks. Tyskland, allerede ligger et konkurrenceforbud i den loyalitetsforpligtelse, som agenten har over for den virksomhed, han repræsenterer.

Konkurrenceforbudets ophør

Konkurrenceforbudet bortfalder altid i f. m. agenturaftalens ophør. Skal konkurrerende virksomhed også være forbudt for agenten efter aftalens ophør, skal der træffes særlig aftale herom - som der iøvrigt gælder der strenge krav om. For at sikre sig m.h.t. gyldigheden af en sådan aftale om konkurrenceforbud efter selve kontraktens ophør bør man søge advokathjælp, inden aftalen underskrives.

zurück

11. Retslige forhold omkring autoriserede forhandlere (Tyskland)

Definition

Som autoriseret forhandler (tysk: "Kontraktsforhandler" - "Vertragshändler") betegnes den, som selvstændigt og i eget navn og for egen regning køber varer af en producent og sælger disse i et nærmere bestemt geografisk område. Ofte vil det være sådan, at den autoriserede forhandler har eneforhandlingsretten i det pågældende område.

Ifølge tysk ret anses en handlende som autoriseret forhandler (såkaldt "Vertragshändler"), såfremt der foreligger bestemte retslige forudsætninger herfor. Egentlige lovbestemmelser omkring autoriserede forhandlere findes ikke, men i retspraksis anvender domstolene reglerne fra Handelgesetzbuch (en samling retsregler omkring alt, hvad der har med handel og vandel at gøre - forkortes HGB) om handelsagenter analogt også omkring autoriserede forhandlere. Det er derfor tilrådeligt altid at nedfælde kontrakter med autoriserede forhandlere skriftligt, forsåvidt dette ikke i forvejen allerede er lovpligtigt.

Nødvendigt indhold af en kontrakt med en autoriseret forhandler (følgende tilrådes)

Følgende bør være omhandlet og nærmere bestemt af kontrakten:

  1. Opgaver og produkter - disse skal beskrives så præcist som muligt.
  2. Geografisk område og kundekreds - forsåvidt der allerede eksisterer kunder i området, anbefales det ved påbegyndelsen af kontrakten at give den autoriserede forhandler en liste over købende kunder samt oplyse ham om omsætningstallene fra tidligere år.
  3. Hvordan det forholder sig med kunder uden for området.
  4. Om den autoriserede forhandler har eneforhandlingsretten i området.
  5. Om kunder kan/skal holdes uden for aftalen resp. om producenten evt. skal være berettiget til at sælge direkte til kunder.
  6. Den autoriserede forhandlers forpligtelser:
    a. I modsætning til de pligter, som påhviler handelsagenter, kan der for autoriserede forhandleres vedkommende indgås aftaler om hver enkelt særskilt forpligtelse. Med til pligterne hører varetagelse af interesser på en sådan måde, som ordentlig og korrekt forretningsskik tilsiger det.
    b. Behandling af reklamationer.
    c. Observation af markedsforhold samt evt. rapporteringsforpligtelse.
    d. Evt. pligt til at opnå en vis omsætning.
    e. Oplagring/forrådslager samt retten til tilbagekøb/tilbagelevering ved ophør af kontrakten.
  7. (Ind)købs- og (videre)salgspriser samt rabatter, som den autoriserede forhandler måtte have krav på. Nogen fastlæggelse af bindende priser forsåvidt angår salgspriserne er ikke tilladt. Der må kun være tale om vejledende (tysk: "anbefalede") udsalgspriser.
  8. Bestemmelser omkring opsigelse (begyndelse af kontrakten, kontraktens løbetid, opsigelsesvarsel samt ophørstidspunkt).
  9. Konkurrenceforbud under kontraktsforholdet samt evt. efter kontraktens ophør.
  10. Forsåvidt der foreligger pligt til at oplyse om kundedata under kontraktsforholdet eller efter kontraktens ophør henledes opmærksomheden på kapitlet om kompensation til den autoriserede forhandler.
  11. Producentens forpligtelser:
    Producentens forpligtelser kan ikke nævnes fuldstændigt allesammen, men der bør foreligge kontraktslige bestemmelser omkring følgende:
    a. Bestemmelser om producentens leveringer (tider, perioder, kvanta, prisændringer, ændring af varer osv.).
    b. Støtte til reklameaktiviteter og opsøgende virksomhed.
    c. Evt. henvisning til almindelige bestemmelser.
    d. Evt. bestemmelser for tilfælde af, at ydelser forhindres (acceptable hindringsgrunde, force majeure).

    Alt i alt betragtet skal der med henblik på et fair samarbejde være et afbalanceret forhold mellem begge aftaleparters respektive forpligtelser.

  12. Bestemmelser om, hvilke misligholdelsesforhold der kan medføre opsigelse af kontrakten uden varsel fra begge parters side. Her findes der godt nok en kasuistisk domspraksis (d.v.s. afgørelserne afhænger meget af det enkelte, specifikke tilfælde), men for at undgå tvister og bevismæssige problemer bør man nævne enkelte grunde som eksempler. Desuden kan der træffes bestemmelser om, hvor store erstatningsbeløb der kan blive tale om samt om der evt. skal betales bod. Der kan også være indeholdt en bestemmelse, som siger, at opsigelse kun kan ske efter en såkaldt "Abmahnung" (et specielt tysk begreb, som betyder "påbud om at undlade noget" eller blot "advarsel"; skal være skriftlig).
  13. Den tilbageholdelsesret, som tilkommer handelsagenter, kan også anvendes omkring autoriserede forhandlere. Det skal således i kontrakten afklares, om der skal gælde nogen tilbageholdelsesret og/eller modregningsret resp. tilsvarende forbud.
  14. Lovvalg og værneting eller en bestemmelse omkring voldgift - der er her mulighed for at bestemme, at loven i den ene af aftaleparternes hjemland skal være gældende samt at den internationale købelovgivning (CISG) skal være udelukket. Forsåvidt angår valg af værneting henledes opmærksomheden på, at sager skal afgøres ved en domstol i det land, hvis lov der er valgt som gældende.
  15. Såfremt der er truffet aftale om, hvilke kontraktslige forudsætninger der skal gælde for evt. erstatningskrav fra den autoriserede forhandlers side, kan der delvist træffes bestemmelser omkring selve beregningen af erstatningskravet.
  16. Til slut bør der i kontrakter med autoriserede forhandlere være indeholdt bestemmelser, som
    1. siger noget om, hvilken sprogversion af kontrakten skal være bindende,
    2. siger noget om evt. ændringer af kontrakten,
    3. indeholder bestemmelser om ugyldighed m.v.
  17. Forældelse

zurück

12. Forhandlerkompensation

I Tyskland har autoriserede forhandlere (Vertragshändler) i domspraksis i mange år været ligestillet med handelsagenter, såfremt der foreligger særlige forudsætninger herfor. Disse forudsætninger skal belyses nærmere i det følgende.

Et specielt vigtigt punkt er den omstridte overdragelse af kompensationskrav til forhandleren i henhold til § 89 b i den tyske Handelsgesetzbuch (HGB).

I den forbindelse er det ikke kun kommet bag på mange udenlandske, men tit og ofte også tyske producenter, når den autoriserede forhandler efter samarbejdets ophør har fremsat kompensationskrav. I det øvrige Europa har analog anvendelse af de tyske regler om handelsagenter (Handelsvertreter) - undtagen i Østrig - været diskuteret, men er ikke blevet indført i praksis.

Dette indlæg skal medvirke til at få et overblik over, hvornår der kan blive tale om en forpligtelse til at betale kompensation til en (autoriseret) forhandler - og i givet fald, hvor meget.

Basale forudsætninger

Domspraksis har vist, at spørgsmålet om analog anvendelse af § 89 b i Handelsgesetzbuch (HGB) besvares bekræftende, såfremt følgende to forudsætninger er opfyldt:

Om disse forudsætninger kan der siges følgende:

1. Tilknytning til producentens afsætningsorganisation

For spørgsmålet, om en forhandler er tilknyttet/indlemmet i forhandlerens afsætningsorganisation, er det afgørende, hvorledes parternes kontraktsmæssige relationer alt i alt er udformet, d.v.s. i særdeleshed de pligter, som er pålagt forhandleren. Dette vedrører (ikke nødvendigvis kumulativt) følgende spørgsmål:

2. Overdragelse af kundeportefølje

Udviklingen indenfor domspraksis har vist, at Bundesgerichtshof (BGH = den tyske Højesteret) forsåvidt angår pligten til at overdrage kundeproteføljen ikke har fastlagt alt for store krav. Det afgørende er her, om producenten er i stand til at drage nytte af de med kundeporteføljen forbundne fordele. I den forbindelse anses det allerede for tilstrækkeligt, at kundernes adresser i aftaleperioden videregives til producenten. Det er urelevant, om producenten rent faktisk har benyttet sig af kundeadresserne og på hvilken måde han i det hele taget havde til hensigt at bruge dem.

Således har domspraksis fra den tyske højesteret defineret, at det allerede er tilstrækkeligt, hvis der i aftaleperioden blot er blevet stillet fakturamateriale, fakturakopier, salgsrapporter, daglige salgsrapporter, anmeldelsesblanketter, ugentlige statusrapporter om indgåede serviceaftaler med kunder og/eller kunde-spørgeskemaer til rådighed for en af producenten bestemt markedsføringsvirksomhed.

3. Præklusive grunde m.h.t. krav, analogt med § 89 b HGB

a) Kontraktsmæssig præklusion (udelukkelse) eller kontraktsmæssigt afkald
Analogt med § 89 b stk. 4 HGB kan kompensationskravet ikke udelukkes på forhånd. Denne regel gælder også analogt for autoriserede forhandlere. Det vil være i strid med § 310 BGB, hvis forhandlerens kompensationskrav formularmæssigt eller gennem individuel aftale udelukkes.
Enhver begrænsning af kompensationskravet, både forsåvidt angår kravets størrelse og begrundelsen for kravet, vil være i strid med § 89 b stk. 4 HGB samt den citerede domspraksis fra Bundesgerichtshof, BGH. Er der alligevel indeholdt bestemmelser i kontrakten, som kan medføre en forringelse af kompensationskravet, er disse ugyldige (d.v.s. uden retsvirkning).

b) Anmeldelsesfrist
I henhold til § 89 b stk. 4, 2. pkt. skal kompensationskravet anmeldes inden ét år efter kontraktsforholdets ophør.
En evt. kontraktsmæssig aftale om en kortere forældelsesfrist vil ikke være gyldig.

c) Opsigelse
Ved almindelig opsigelse fra producentens side bortfalder kompensationskravet kun i tilfælde af, at der foreligger en vigtig grund, d.v.s. hvis der foreligger culpa fra forhandlerens side (§ 89 b stk. 3 nr. 2 HGB analogt).

Er det den autoriserede forhandler, som siger op, kommer det an på, om der foreligger en velbegrundet anledning hertil fra producentens side (hvilket f.eks. altid vil gælde i tilfælde af culpa eller misligholdelse) (§ 89 b stk. 3 nr. 1 HGB analogt).

4. Kompensationsgivende forhold, kompensationens størrelse

Det må undersøges, om de yderligere forudsætninger foreligger, samt hvilken størrelse kompensationen skal udregnes til.

a. Bruttoavance
Ved beregning af kompensationskravets størrelse analogt med § 89 b HGB kan en handelsagents provisionsindtægter kun til en vis grad sammenlignes med en autoriseret forhandlers. Den rabat, som en autoriseret forhandler får, skal nemlig ikke kun fungere til dækning af hans driftsudgifter, men også til dækning af hans afsætningsrisiko, hans lagermæssige risiko samt andre risici, som er typiske for en autoriseret forhandler. Således afviste BGH f.eks. for bilforhandleres vedkommende, at disses omsætning i forbindelse med salg af reservedele i virksomheder med værkstedsdrift skulle medtages ved beregningen af kompensationskravet. Det afgørende for en analog anvendelse af § 89 b stk. 1 nr. 1 HGB er, at producenten kan gøre brug af kundeporteføljen også efter kontraktsforholdets ophør. Dette kan man gå ud fra i forbindelse med centrale salgsaktiviteter. Afgørende for bedømmelsen er kun tidspunktet ved kontraktens ophør.

Ved bestemmelsen af, hvilken omsætning der skal lægges til grund, går nogle tyske domstole ud fra bruttoavancen, d.v.s. for en autoriseret forhandlers vedkommende lægges den bruttorabat til grund, som han får hos producenten, uden at den rabat, som forhandleren giver køberen, fratrækkes, dog således, at der i forbindelse med en rimelighedsafvejelse analogt med § 89 b stk. 1 nr. 3 HGB skal tages højde for, at forhandlerens rabatter til kunder udgør en forringelse af forhandlerens fortjeneste.

Andre domstole lægger ikke listepriser til grund, men de priser, som produkter rent faktisk er blevet solgt til af forhandleren, dog igen således, at der tages højde for de rabatter, som forhandleren har givet kunderne. Opfattelsen hos Landgericht (landsretten) i Hannover går i samme retning. Den sidstnævnte beregningsmodel er fundet forsvarlig og er ikke blevet påtalt af Bundesgerichtshof. I sin dom henviste BGH imidlertid også til, at udmålingen af kompensationskravets størrelse først og fremmest er noget, som dommeren i den konkrete sag skal afgøre.
Ved den således beregnede bruttofortjeneste (bruttoavance) skal eventuelle rabatter, som producenten giver ekstra for bestemte risici, fratrækkes.

Omkostningsfaktorer skal ligeledes fratrækkes. Hertil hører bl.a. udgifter til reklame for produkterne, leveringsomkostninger m.v. samt en andel af de personaleomkostninger, der ikke vedrører reklame-/afsætningsmæssige aktiviteter, men administrationsaktiviteter.

Hvad der skal fratrækkes af omkostninger, må udregnes individuelt. Om nødvendigt, må beregningen foretages af en sagkyndig. Forsåvidt angår personaleomkostninger er det ved en retssag blevet fundet rimeligt at beregne 10 % for administrative arbejdsopgaver.

b. Prognoseperiode
Forsåvidt angår prognoseperioden vil, analogt med § 89 b stk. 1 HGB, omsætningen gennem hvervede kunde-gengangere i de sidste tolv måneder - som basisår - være at lægge til grund. Denne omsætning fungerer som beregningsgrundlag for den fremtidige prognoseperiode.

I den forbindelse er det en forudsætning, at dette basisår korrekt og repræsentativt afspejler det opnåede salgs- eller formidlingsresultat. Er det ikke tilfældet, kan man som basis for tabsberegningen også lægge en længere periode til grund, som lå før kontraktsforholdets ophør, for på den måde at nå frem til en sikker basis for prognosen.

Som prognoseperiode vælges generelt en femårig periode. Forsåvidt angår provisionstabene indenfor prognoseperioden må der tages højde for en årlig frafaldsandel, hvor en kvota på 25 % årligt ikke er blevet påtalt af BGH. Det er principielt altid den, som fremsætter kravet, der skal dokumentere frafaldskvoten. Nogle domstole har - uden, at det er blevet påtalt af BGH - beregnet prognoseperioden på følgende måde:

1. år efter: Frafaldskvota 25 % i forhold til året før
2. år efter: Frafaldskvota 50 % i forhold til året før
3. år efter: Frafaldskvota 75 % i forhold til året før
4. år efter: Frafaldskvota 90 % i forhold til året før
5. år efter: Frafaldskvota 90 % i forhold til året før

Ved beregning af prognosen anvendes somme tider også en anden beregningsmetode.
Ved en frafaldskvota på 20 % om året fremkommer der herefter følgende beregningsmetode:

1. år efter: Året før - 20 % frafaldskvota
2. år efter: Året før - 20 % frafaldskvota
3. år efter: Året før - 20 % frafaldskvota
4. år efter: Året før - 20 % frafaldskvota
5. år efter: Året før - 20 % frafaldskvota

De udregnede beløb lægges i begge beregningsmetoder sammen til et samlet provisionstab for prognoseperioden.

c. Rimelighedsafvejelse
Når provisionstabene er blevet udregnet, foretages en rimelighedsafvejelse analogt med § 89 b stk. 1 nr. 3 HGB. I den forbindelse kan der under særlige omstændigheder foreligge grunde til, at bruttokompensationen skal reduceres. F.eks. anerkendes en reduktion for den såkaldte kølvands-effekt, som et mærke har. En reduktion er her betinget af, at det pågældende mærke er så kendt, at mærkenavnet i sig selv allerede gør det nemmere at afsætte produktet.
I henhold til tidligere domspraksis fra BGH kunne der blive tale om en reduktion for det faktum, at der efter kontraktsforholdets ophør solgtes konkurrerende produkter. Denne domspraksis er BGH imidlertid gået bort fra.

d. Diskontering
Den udregnede bruttokompensation skal diskonteres. I den forbindelse anvendes ofte Gillardons metode, som er for kompliceret at forklare her. Man kan også diskontere med en procentsats mellem 3% og 10% pauschal p.g.a. faldende renter.

5. Maksimumbeløb

Den udregnede, diskonterede bruttokompensation skal begrænses til et maksimumbeløb i henhold til § 89 b stk. 2 HGB. Der skal i den forbindelse ikke reduceres for administrative arbejdsaktiviteter og lignende.

Hvis det udregnede bruttokompensationskrav overstiger det gennemsnitlige årlige vederlag, er det det udregnede maksimumbeløb, der skal betales. I modsat fald er kompensationen begrænset til den diskonterede bruttokompensation.

Alle beløb er excl. moms, såfremt der skal beregnes moms.

Kompensationen forfalder til betaling den dag, kontrakten ophører, og skal derefter forrentes.

Facit

En autoriseret forhandlers kompensationskrav afhænger af en lang række faktorer og forhold, som er blevet defineret gennem domspraksis og som gør det vanskeligt for producenten, forhandleren samt deres respektive konsulenter at finde frem til, hvilke forudsætninger der vil være gældende for kompensationen.

zurück