Service
Selskabsret / Varemærkeret
Oversigt
- Valg af selskabsform i Tyskland
- Stiftelse af selskab med begrænset ansvar ("Gesellschaft
mit beschränkter Haftung (GmbH)")
- FAQ vedrørende spørgsmål om GmbH-gennemførelse
- Beskyttelse af navn og varemærke i Tyskland
- Personligt ansvar for en GmbH-Geschäftsführer
- Offentliggørelse af årsopgørelser for bl. a. GmbH & Co. KG
- Frivillig likvidering af et tysk GmbH
1. Valg af selskabsform i Tyskland
Udenlandske firmaer, som ønsker at etablere virksomhed i Tyskland, står bl.a. over for spørgsmålet om, hvilken selskabsform de bør vælge for deres planlagte virksomhed. I den forbindelse er det af afgørende betydningat finde den bedst tænkelige løsning for netop den pågældende ne virksomhed, idet forskellige virksomhedskoncepter også kræver forskellige selskabsformer. Kun den, som forinden har skabt sig et overblik over dette, er i stand til at vælge den rigtige selskabsform. De efterfølgende redegørelser skal være en hjælp til at få dette overblik samt give yderligere oplysninger. Skattemæssige forhold er ikke medtaget her.
1. Enkeltmandsvirksomhed
Kort beskrivelse
En enkeltmandsvirksomhed opstår automatisk i det øjeblik, der påbegyndes en forretningsmæssig aktivitet. I en enkeltmandsvirksomhed er det eneindehaveren, som driver virksomheden i eget navn.
|
2. Registreret handlende m/k ("eingetragener Kaufmann / eingetragene
Kauffrau (e.K., e. Kfm. / e.Kfr.)")
Kort beskrivelse
De forskellige begreber for en "handlende" (ty.: "Kaufmann/-frau"), som den hidtidige Handelsgesetzbuch (HGB, den tyske lovsamling om forhold omkring handel og vandel) anvendte, skal gennem en ændring fremover tilpasses europæiske forhold. I Europa er det overvejende således, at der kun findes ét begreb for handlende. I princippet anses enhver erhvervsmæssig virksomhed for at være en handelsvirksomhed, således at enhver, der driver handelsvirksomhed, gælder som handlende i kommerciel forstand.
Uden at virksomheden behøver at være af en vis størrelse (som det hidtil var tilfældet), kan nu enhver, som har en erhversmæssig virksomhed, blive registreret hos Handelsregisteret med et enkeltmandsfirma (Einzelfirma), interessentskab (offene Handelsgesellschaft, OHG) eller kommanditselskab (Kommanditgesellschaft, KG).
Forsåvidt angår firmaets navn er der ligeledes sket ændringer: Et enkeltmandsfirma har f.eks. lov til at kalde sig selv "Ambiente e.K.", "Ambiente e.Kfm." eller "Ambiente e.Kfr.", således at indehaverens for- og efternavn ikke længere tvungent skal figurere i firmanavnet. Dette gælder også for interessentskaber (OHG) og kommanditselskaber (KG).
På brevpapiret skal der udover firmaets navn også stå firmaets hjemsted, reg.nummeret hos Handelsregisteret samt selve registeret - dette som kompensation for den manglende identifikationsmulighed forsåvidt angår indehaveren resp. selskabsdeltagerne/interessenterne. Indehavere og selskabsdeltagere kan nu også forblive anonyme. Supplementerne til selskabsformen, f.eks. "e.K" eller "OHG", skal nu registreres hos Handelsregisteret, således at et enkeltmandsfirma, der hidtil blot hed "Hans Meier", nu får betegnelsen "Hans Meier e.K." eller "... e.Kfm.".
Et handelsmæsigt erhverv er registreringspligtigt.
3. Kompagniskab/privatretsligt selskab
Kort beskrivelse
En simpel form for partnerskab mellem selskabsdeltagere/interessenter. Enhver form for forretningsmæssigt samarbejde mellem selskabsdeltagere kan have form af et "GbR" - små næringsdrivende, liberale erhverv med fælles kontor, erhvervsmæssige sammenslutninger o.s.v. Den samlede sum af anparter udgør selskabets formue.
Der kræves ingen specielle formaliteter omkring etableringen af selskabet. En mundtlig aftale mellem selskabsdeltagerne i et GbR er tilstrækkelig, dog tilrådes det, at man indgår en skriftlig aftale. Skatteteknisk set er et BGB-Gesellschaft, forsåvidt der er tale om en sammenslutning af erhvervsdrivende, momspligtigt samt pligtig til at betale erhvervsskat (Gewerbesteuer). Formue-, indkomst- og selskabsskat skal der ikke betales.
|
4. Partnerskabsselskab ("Partnerschaftsgesellschaft")
Kort beskrivelse
Et sådant selskab i form af hvad man godt kunne kalde et 'makkerskab' er en ny selskabsform for folk i liberale erhverv, som selvstændigt ønsker at samarbejde med andre 'partnere'. Det er en selskabsform, som specielt henvender sig til faggrupper, der ikke har adgang til at etablere et selskab med begrænset ansvar (GmbH) eller synes, at dette ville være for krævende. Det er en ny form for personselskab, som ikke driver handelsvirksomhed og ikke er erhvervsskattepligtigt (ikke betaler Gewerbesteuer). Partnerskabsselskabet figurerer ikke under noget firmanavn.
|
5. Selskab med begrænset ansvar ("Gesellschaft mit beschränkter Haftung (GmbH)")
Kort beskrivelse
Her kan der være én eller flere anpartshavere, af hvilke én eller flere kan være specificeret som direktør (Geschäftsführer). Det er også muligt at have en ansat direktør.
Selskabets ansvar er lig med størrelsen af den kapital, som anpartshaverne sammenlagt har indskudt - minimum 25.000 Euro (der også kan være i form af realværdier). Når kapitalen er indskudt, er ingen af anpartshaverne længere ansvarlig med sin private formue.
Långivere sørger i reglen for at sikre sig, at der i f. m. optagelse
af lån stilles privat sikkerhed. Desuden kræves det ofte af anpartshavere,
at de skal kautionere for tilbagebetalelse af lån, som GmbH'et har optaget,
hvilket i realiteten betyder, at anpartshavere ad denne vej alligevel er ansvarlige
med deres privatformue.
|
6. Enkeltmands-GmbH ("Ein-Mann-GmbH")
Indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed kan ved notaroprettet og -verificeret erklæring omdanne sin virksomhed til et GmbH, altså et selskab med begrænset ansvar. Han kan på den måde kombinere fordelene ved et enkeltmandsfirma med dem, der er forbundet med GmbH'et.
|
7. Interessentskab ("Offene Handelsgesellschaft (OHG)")
Kort beskrivelse
Et interessentskab (OHG) kan kun oprettes af folk, som driver næring ved handel (tysk: "(Voll)Kaufleute"). De såkaldte småerhverv (Kleingewerbetreibende) kan ikke vælge denne selskabsform.
Et OHG kræver ikke noget minimum kapital. Ansvaret for gældsforpligtelser ligger hos selskabsdeltagerne, der udover selskabets formue også er ansvarlige med deres privatformue.
På grund af denne vilje til også at bære et personligt
ansvar er et OHG mere velanskrevet hos pengeinstitutter og forretningsforbindelser
end f.eks. et GmbH.
|
8. Kommanditselskab ("Kommanditgesellschaft (KG)")
Kort beskrivelse
Et kommanditselskab omfatter minimum én komplementar og én kommanditist.I et kommanditselskab er det komplementarerne eller komplementaren, der alene står for den daglige ledelse i selskabet - kommanditisterne deltager ikke heri. De er ansvarlige med deres indskudte kapital. Komplementaren har som regel som den eneste i selskabet kompetence til at træffe afgørelser. Til gengæld er han ansvarlig han med hele sin private formue.
|
9. "GmbH & Co. KG"
Kort beskrivelse
Dette er et kommanditselskab (KG), som i stedet for en fysisk person har et selskab med begrænset ansvar (GmbH) som personligt ansvarlig andelshaver (komplementar). Dette medfører i realiteten, at ansvaret er begrænset på samme måde som i et GmbH.
GmbH'ets andelshavere er for det meste samtidig også kommanditister i KG'et.
Kompetencen forsåvidt angår afgørelser i firmaet afhænger
hhv. af størrelsen af den af GmbH'et (komplementaren) og kommanditisterne
indskudte kapital. Det samme gælder naturligvis også fordelingen
af over- og underskud.
|
10. Stille deltager / stille interessentskab
Kort beskrivelse
En passiv (tysk: "stille") deltager har via kapitalindskud (eller realværdier) anparter i en virksomhed, men optræder som regel ikke på nogen måde udadtil. Interessentskabet forbliver som sådant anonymt. Stille delltagere kan have interesse i virksomheder uanset, hvilken selskabsform virksomheden har. Deres ansvar - såfremt et sådant overhovedet eksisterer - kan højest nå op på størrelsen af deres indskud.
|
11. Lille aktieselskab ("Kleine Aktiengesellschaft (kleine AG)")
Kort beskrivelse
Ved et såkaldt lille aktieselskab (kleine AG) forstås et selskab
med et lille antal andelsindehavere, men ikke nødvendigvis i ordets
forstand noget lille selskab målt på omsætning eller antal
medarbejdere. Selskabet kan godt etableres ved én person. Aktiekapitalen
skal være mindst 50.000 Euro.
|
2. Stiftelse af selskab med begrænset ansvar ("Gesellschaft mit beschränkter Haftung (GmbH)")
Selskabsformen GmbH er en selskabsform, som ses mere og mere i tysk erhvervsliv, idet den er meget alsidig 'i brug' og desuden begrænser det økonomiske ansvar til alene at omfatte GmbH'ets formue og således gør, at ansvarsrisikoen er forudsigelig og overskuelig.
Et GmbH er et såkaldt kapitalselskab (modsat personligt selskab) med selvstændig retsevne og kan oprettes med et hvilket som helst lovligt formål for øje. I juridisk forstand gælder et GmbH imidlertid altid som et handelsselskab i henhold til den tyske Handelsgesetzbuch (HGB).
Registrering hos Handelsregisteret
Gyldighed opnår et GmbH først gennem registrering hos Handelsregisteret, som ved en notarius publicus skal anmeldes hos byretten på det sted, hvor selskabet har hjemsted.
Alle direktørerne (som i et GmbH hedder "forretningsførere" på tysk) i selskabet, incl. vicedirektørerne, skal foretage anmeldelsen. De behøver ikke at gøre det samtidigt, men de skal alle oprette deres anmeldelse for offentlig myndighed.
Anmeldelsen
Denne skal foretages personligt af direktørerne. Det er ikke tilladt at give andre fuldmagt til at gøre det, idet der sammen med anmeldelsen også skal afgives en erklæring, som har relation til de behørigt indbetalte indskud.
Samtidig med anmeldelsen skal selskabskontrakten (vedtægterne) fremlægges som udfærdigelse eller som bekræftet genpart. Desuden evt. stiftelsesfuldmagter (som original, som udfærdigelse eller som bekræftet genpart). Derudover skal direktørernes såkaldte legitimation vedlægges, d.v.s. det dokument, af hvilket deres autorisation som direktør fremgår, forsåvidt direktørerne ikke allerede er blevet udpeget i vedtægterne. Ydermere skal der fremlægges en liste over selskabet, som skal være underskrevet af direktørerne og hhv. skal indeholde de respektive anpartshaveres navn, stilling, bopæl og fødselsdato samt beløbet for hver anpartshavers respektive indskud. Såfremt en anden virksomhed overdrages til selskabet skal der også oplyses om årsresultatet i de seneste to år.
Af anmeldelsen skal det desuden fremgå, hvordan det forholder sig med direktørernes fuldmagt til at tegne selskabet. Ved første anmeldelse skal det anmeldes, at det i tilfælde af, af der kun indsættes én direktør, også er denne, der tegner selskabet alene.
Særlig dokumentation
Såfremt GmbH'et driver et håndværk, anses dokumentation
for registrering i håndværkerregisteret (tysk: Handwerksrolle)
som behørig godkendelse, hvilket omvendt vil sige, at GmbH'et uden
dokumentation for registrering i håndværkerregisteret ikke kan
optages i GmbH-registeret.
Hvis GmbH'et driver detailforretning, kan registrering af GmbH'et først
ske efter at der er fremlagt tilladelse til at drive detailhandel.
Afslutningsvis må erklæringen, som direktørerne skal afgive,
heller ikke mangle. Erklæringen kan erklæres i selve anmeldelsen
eller i et bilag til anmeldelsen. Af erklæringen skal det fremgå,
at de nævnte ydelser er blevet præsteret.
Stiftelsesproceduren
Et GmbH kan oprettes ved én eller flere personer. Disse indgår en selskabskontrakt (vedtægterne) og indsætter én eller flere direktør(er), som ikke behøver at være identiske med anpartshaverne, til varetagelse af den daglige ledelse (tysk: "forretningsførelsen"). Ingen af anpartshaverne er personligt ansvarlig overfor kreditorerne, idet ansvarsrisikoen er begrænset til at omfatte det indbetalte indkusdbeløb (min. 25.000,-- Euro), dog således, at en anpartshavers indskud ikke kan være mindre end 100,-- Euro. Indskuddet kan erlægges i form af penge eller realværdier. For hvert pengemæssigt indskud skal der indbetales mindst en fjerdedel. Indskud i form af realværdier skal altid erlægges fuldt ud. Alt i alt skal kontant- og realindskud udgøre mindst 12.500,-- Euro.
Såfremt selskabet kun oprettes ved én person og indskuddet ikke erlægges fuldt ud, skal der stilles sikkerhed for den ikke-erlagte del af indskuddet. Forsåvidt der er tale om såkaldte saglige grunde, kræves en desangående årsagsrapport (Sachgründungsbericht) samt fremlæggelse af materiale, som indeholder en opgørelse over realindskuddet. Registreringsansøgningen skal være bilagt en notarbekræftet stifelsesprotokol.
Stiftelsesomkostninger må ikke debiteres minimumindskuddet. Det er ordregiverne, altså som hovedregel direktørerne, som er økonomisk ansvarlige herfor. Dog kan GmbH'et i vedtægterne forpligte sig selv til at betale stiftelsesomkostningerne samt specielt også til at betale skatter og afgifter, som skal erlægges i forbindelse med stiftelsen af selskabet. I så fald afholdes udgifterne til stiftelsen af selskabet, idet det dog forudsættes, at stifelsesomkostningernes samlede beløbsstørrelse i så fald rent talmæssigt er blevet fastlagt i selskabskontrakten (vedtægterne). Det samme gælder også for gebyrer, offentliggørelsesomkostninger eller kapitalomsætningsafgift (tysk: Gesellschaftssteuer), som altid skal betales i forbindelse med stiftelsen af et selskab.
Firmanavn (GmbH'ets navn)
GmbH'ets navn (som på juridisk tysk kaldes "Firma" eller "Firmierung"), skal indeholde tilføjelsen Gesellschaft mit beschränkter Haftung (selskab med begrænset ansvar) - skrevet fuldt ud eller forkortet på forståelig vis. Fantasinavne er tilladte, dog således, at man ved valg af firmanavnet skal overholde de konkurrenceretslige lovregler. IHK (Industri- og Handelskammeret) kontrollerer - inden registrering finder sted - firmanavnet forsåvidt angår principperne om firmaets vederhæftighed, klarhed og afgrænsning (synlig forskellighed) i forhold til andre firmaer, som er registreret i lokalområdet. Nogen videregående kontrol, f.eks. i konkurrence- eller varemærkeretslig henseende, foretages ikke. IHK'et har nu kun pligt til at kontrollere i tvivlstilfælde.
Forretningsandele (anparter)
- Disse er principielt frit omsættelige og kan overdrages ved arv, men kræver en notaroprettet transportaftale.
Oplysninger på selskabets brevpapir
Ifølge lovens bestemmelser skal GmbH'et på sit brevpapir oplyse
- selskabsform,
- hjemsted,
- register,
- reg.nr. hos Handelsregisteret samt
- samtlige direktørers for- og efternavne.
Direktøren skal hos registeret fremlægge en af ham selv underskrevet liste over anpartshaverne med disses navn, adresse og indskudsbeløb over for Handelsregisteret, såfremt der er sket nogen ændringer.
Opløsningsgrunde
Disse kan bl.a. være
- ophør af tidsbestemt periode,
- betalingsstandsning og
- beslutning ved anpartshaverne.
Anpartshavere uden formue
- slettes ex officio i Handelsregisteret.
3. FAQ vedrørende spørgsmål om GmbH-gennemførelse
Følg dette link: FAQ vedrørende spørgsmål om GmbH-gennemførelse
4. Beskyttelse af navn og varemærke i Tyskland
Et af en virksomheds vigtigste aktiver er dens handelsnavn eller mærke
navn. Derfor skal man også sikre sig en tilstrækkelig beskyttelse
af handelsnavne og logoer når de bruges i udlandet.
Da Tyskland er en stor handelsplads med mange udbydere, indenlandske som udenlandske,
er det en god ide for danske virksomheder at sikre deres varemærke samt
logo så hurtig som muligt.
I det følgende gøres der rede for mulighederne og fremgangsmåden for at beskytte sit handelsnavn i Tyskland gennem registrering i det tyske varemærke-register.
1. Forretningsnavne
For at kunne drive en forretning i Tyskland kræver det for det første at registrere selve selskabet samt dens administrerende direktør og andre fuldmagts-berettiget personer i det lokale handelsregister.
Denne registrering har først og fremmest oplysningsformål til offentligheden. Dog kan denne registrering i det lokale handelsregister ikke forhindre misbrug af virksomhedens varemærke, hvis andre anvender virksomheden eller et lignende navn.
2. Varemærker
Til gengæld giver registreringen af et virksomhedsnavn ligesom registreringen af produktnavne som varemærker hos det tyske varemærkeregister "Deutsches Patent- und Markenamt" (DMPA) i München, eneret til brugen af det navn. Dette indeholder ikke kun krav om undladelse af et identisk varemærke samt lignende navne, som kan vildlede kunderne. Ligeså betydningsfuld er kravet om skadeerstatning i tilfaldet af misbrug.
3. Hvad er et varemærke?
Det er ikke kun muligt at registrere et ord, eksempelvis virksomhedsnavnet eller produktnavnet, som varemærke. Logoer, som er sammensat af ord og billeder eller blot billeder kan også registreres. Varemærker kan også være tredimensionelle eller akustisk. Andre muligheder er registrering af smagsmønster, hvilket dog foregår separat men med en lignende fremgangsmåde.
4. Hvordan registreres et varemærke?
Imidlertid findes registrerings-formularer på DPMAs hjemmeside. Dog skal man have bopæl/hjemsted i Tyskland eller repræsenteres af en tysk advokat. Den tyske advokat kan også rådgive i forbindelsen med en forudgående undersøgelse, for at sikre at ingen andre har en ret på varemærket.
Varemærket registreres i såkaldte "vare- eller tjenesteklasser". Et minimumsgebyr på EUR 300 dækker registrering i tre klasser. Det kan i nogle tilfælde vise sig, at være nødvendigt med en registrering i flere klasser, alt efter hvor omfangsrigt virksomhedens produkter er.
Varemærkets beskyttelse begynder fra modtagelsen af den korrekte og betalte ansøgning hos DPMA. Godkendelsesprocessen varer omkring et år. Hvis det ønskes kan der søges om en hastighedsbehandling for at sikre registreringen i løbet af seks måneder. Dette koster 200 EUR ekstra, hvilket i enkelte tilfælde godt kan betale sig.
5. Indsigelse og gyldighed
Umiddelbart efter at godkendelseprocessen er afsluttet, offentliggøres det nye varemærke i DPMAs "Markenblatt". I de efterfølgende tre måneder, har indehavere af samme eller lignende navne her mulighed for at gøre indsigelse imod registreringen.
Rettes der ikke indsigelse eller bliver indsigelsen afvist gælder registreringen i 10 år fra den dato, hvor ansøgningen blev indsendt. Registreringen kan fornyes uendeligt for yderlige 10 år ad gangen.
6. Beskyttelse af navn gennem aftale
Bruges en lokale repræsentant eller agent, så skal det huskes at forhindre at den lokale repræsentant registrerer det danske virksomhedsnavn eller indbefatter handelsnavnet i sit eget virksomhedsnavn. Det kan ellers være dyrt og vanskeligt at fjerne denne registrering, når agentur/- forhandleraftalen udløber.
Derfor anbefales det, at det klart fremgår af agentur/-forhandleraftalen, at den lokale repræsentant ikke har ret til at registrere navnet uden virksomhedens forudgående godkendelse. Hvis en registrering trods alt viser sig nødvendigt, bør det fremgå af aftalen, under hvilke betingelser den lokale repræsentant skal returnere disse til det dankse selskab.
7. Kan mit varemærke/firmanavn beskyttes?
Det kan ikke uden videre siges, om et varemærke kan indregistreres, da der findes mange forudsætninger. For det første må det ikke stride mod andres rettigheder. For det andet er der faste regler om, hvad man slet ikke kan få beskyttet
En vurdering burde derfor gennemføres af en advokat. Det kan spare
mange omkostninger og ulejligheder.
5. Personligt ansvar for en GmbH-Geschäftsführer
Ansvar for skat og bogholdning
Geschäftsführer udfylder funktionen som arbejdsgiver for GmbHet. Han skal derfor aflevere månedlige skatteanmeldelser for lønskat (Lohnsteuer) og moms og afføre lønskat til Finanzamt (§§ 38 III, Satz 1, 41 a I und II, EStG; §§ 16 ff UStG). Misligholder han forpligtigelserne p.g.a. uagtsomhed, kan det have formueretslige og strafferetslige konsekvenser (§§ 69 ff AO, §§ 370 I, 378 I AO).
Geschäftsführer er ansvarlig for bogholdningen og bilansering jvf.
§§ 41 ff GmbHG. Ved misligholdelse hæfter han personligt overfor
GmbHet (§ 43 II GmbHG) eller kreditorerne (§ 826 BGB).
Hvis han ikke overholder denne forpligtigelse og der derfor ikke afføres
skat, kan det igen have strafferetlige konsekvenser (§ 283 b I Nr. 3b
StGB).
Ansvar overfor socialforsikringer
Geschäftsführer skal sørge for, at GmbHet overholder sine forpligtigelser hos socialforsikringerne (pensionsforsikring, sygesikring m.m.). Geschäftsführer hæfter for ikke afførte arbejdstager-andele til socialforsikringen jvf. § 823 II BGB i forbindelse med § 266 a StGB. Det strafferetslige ansvar gælder ikke for arbejdstager-andelene!
Medarbejderne skal anmeldes hos Berufsgenossenschaft og bidragsbetalingerne skal opfyldes (§§ 165, 166 SGB VII).
Geschäftsführer skal sørge for, at arbejdspladsen opfylder sikkerhedskravene (§§ 618 BGB, 62 HGB, 120a GewO, 21 I SGB VII, 104 I, III SGB VII). Ved misligholdelse truer ham en pengestraf jvf. § 209 SGB VII.
Ansvar for anmeldelse af insolvens
Hvis GmbHet kommer i en finansiel krise og skal gå i betalingsstandsning er Geschäftsführer forpligtet til at anmelde insolvens hos Handelsregister (§ 43 II, § 64 I GmbHG).
Der skal anmeldes insolvens, når betalingsstandsningen truer. Det er når GmbHet sandsynligvis ikke vil være i stand til at opfylde betalingsforpligtielserne når de er forfalden (§ 18 II InsO).
Endvidere skal der anmeldes insolvens, når gældet overstiger selskabets formue og tilgodehavende (§64 I 2 GmbHG i forbindelse med § 19 InsO). Selskabets videre drift må tages hensyn til. Den rene bedømmelse efter bilansen er dermed ikke nok. Vurderingen er meget indviklet og må ske individuelt.
Hvis konklusionen er, at en sanering ikke længere er mulig, skal der
indenfor tre uger anmeldes insolvens. I en koncern er der flere muligheder.
Når anmeldelsen ikke sker rettidigt, er der en række strafferetslige
konsekvenser for Geschäftsführer (§ 84 I Nr. 2 GmbHG). Især
når Geschäftsführer fortsat udbetaler penge hæfter han
personligt for beløbene (§ 64 II S.1 GmbHG). Når Geschäftsführer
fortsat indgår forpligtigelser med tredjemand gælder det samme
med endnu flere strafferetslige konsekvenser (§§ 823 II BGB, §§
263 ff bzw. §§ 283-283 d, 14 StGB).
6. Offentliggørelse af årsopgørelser for bl. a. GmbH & Co. KG
Forpligtelsen for offentliggørelse af årsopgørelser for GmbH & Co. KG er nu blevet bekræftiget af den Europæiske Højesteret (EF-domstolen). To tyske landsretter havde forelagt spørgsmålet, om et GmbH & Co. KG, altså et personselskab, som styres af et GmbH, skal offentliggøre årsopgørelsen uden begrænsning.
Jvf. et EU-direktiv kan enhver, der er interesseret og dermed også en konkurrent kræve fremsendt årsopgørelsen på grundlag af Art. 44 EG (§§ 264, 264a HGB) uden at skulle begrunde hvorfor man vil have oplysningen (EF-Domstol, kendelse af 23.9. 2004 - Rs. C-435/02 og C-103/03).
Konklusion
Dermed kann enhver konkurrent få oplysninger om årsopgørelsen for GmbHer og Kommanditgesellschaften (KG) såvel som offenen Handelsgesellschaften (OHG) (svarer til interessantselskaber) ved byretten, hvor selskabet har firmasæde.
Som serviceydelse tilbyder vi i mange år at opkræve årsopgørelser
af tyske selskaber for vores klienter, idet vi ikke offentliggør vores
opdragsgiver. Salæret er ikke særligt højt. Nærmere
oplysninger fås på efterspørgsel.
7. Frivillig likvidering af et tysk GmbH
Hvis De har til hensigt at opløse et GmbH, i stedet for blot at stille selskabet i bero, f.eks. fordi tabsoverførslen er opbrugt, er en formel likvidation en mulighed. I den forbindelse skal der gennemføres følgende (forkortet redegørelse):
GmbH'et skal opløses ved anpartshavernes beslutning.
Beslutning kan ske ved fuldmagt til en advokat, og det er i så fald ikke nødvendigt, at anpartshaverne giver møde hos en tysk notar. I beslutningen skal der udpeges en likvidator. Det vil som regel være GmbH'ets direktør. Fuldmagten skal bekræftes ved notar, og der skal foreligge dokumentation for tegningsretten gennem en udskrift fra Handelsregisteret. Dette kan ved ikke-tyske moderselskaber som regel godt være affatet på engelsk.
Beslutningen om opløsning skal herefter anmeldes overfor Handelsregisteret gennem en notar. Anmeldelsen skal ved likvidators egen hånd underskrives i den anmeldende notars nærværelse. Det er ikke tilladt at sende en suppleant.
Derefter opstiller selskabet et afsluttende regnskab og en likvidationsåbningsbalance (§154 HGB, den tyske lovsamling om handelsret). Det vil være en god idé at lade selskabets hidtidige revisor gøre dette.
I henh. til § 65 stk. 2 i den tyske GmbH-lov skal selskabets opløsning bekendtgøres på tre forskellige tidspunkter i de offentlige blade, hvilket i henh. til GmbH-vedtægterne for det meste vil være den tyske statstidende, Bundesanzeiger.
Brevet med offentliggørelsen til at blive trykt i Bundesanzeiger, f.eks. tre dage i træk, kan have følgende tekst:
"Die Muster-GmbH mit Sitz in Muster-Stadt (AG Musterstadt, HRB 1234) ist aufgelöst. Die Gläubiger der Gesellschaft werden aufgefordert, sich bei ihr zu melden."
Dansk: "Eksempel-GmbH i Eksempel-By (Byretten i Eksempel-By, HRB 1234) er blevet opløst. Selskabets kreditorer opfordres herved til at rette henvendelse til selskabet."
Avisbilagene for, at der tre gange er sket opfordring til kreditorerne, skal opbevares omhyggeligt, idet de skal bruges som dokumentation for overholdelse af venteåret (tysk. spærreår) i henh. til § 73 stk. 1 i GmbH-loven. Venteåret udmåles mellem registreringen af selskabets opløsning og registreringen af selskabets bortfald i Handelsregisteret.
Indenfor dette venteår skal al gæld indfries. Likvidator skal kun søge om, at selskabet går i betalingsstandsning, såfremt der i venteåret i mellemtiden er ophobet mere gæld end aktiver.
Når hele proceduren er overstået, opstilles der et afsluttende regnskab (§ 154 HGB). Eventuelle aktiver, som er tilovers, "indefryses", og selskabets ophør anmeldes til Handelsregisteret. GmbH'ets afsluttende regnskab bør udarbejdes af selskabtets hidtidige revisor. Sammen med regnskabet skal der også laves selvangivelse (tysk: skatteerklæring). Som led i likvidationen udarbejdes der kun en indkomst- og/eller selskabsselvangivelse for den samlede likvidationsperiode. Momsbetalinger håndteres som de plejer.
Når selskabet er afviklet, skal likvidator udfærdige en ophørsmeddelelse
og anmelde firmaets bortfald til Handelsregisteret; anmeldelsen skal være
notarbekræftet (§ 157 HGB). Selskabets bøger og papirer
skal i henh. til § 157 stk. 2 i HGB gives i forvaring, i hvilken forbindelse
der skal udpeges en forvarer.
